Besøg Skarø Is Gårdbutik
Træd ind i gårdcaféen hos Skarø Is og oplev smagen af øhavet. Her venter fortællinger, lokale specialiteter og is med rødder i det sydfynske landskab.

Get directions
Østerhovedvej 4
Skarø
5700 Svendborg
Hos Skarø Is er gårdcaféen åben for besøgende, der kan prøvesmage og købe økologisk is produceret på stedet. Under besøget fortælles der om isens tilblivelse og om livet som producent i Det Sydfynske Øhav.
Der tilbydes desuden et udvalg af specialiteter fra andre producenter i Geoparken, som giver et indblik i lokale råvarer og fødevaretraditioner.
Besøget kan kombineres med en tur rundt på Skarø, hvor landskabet byder på strandenge, karakteristiske oddedannelser og et rigt fugleliv med mulighed for at opleve arter som mosehornugle og havørn.
Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav
Arrangementet er en del af Geopark Dage i Kristi Himmelfartsferien, hvor vi hvert år fejrer UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med en stor, fælles folkefest. Her kan du deltage i friluftsaktiviteter, smage lokal mad og blive klogere på områdets natur, kultur og geologi.
Contact information
- Email: mj@skarois.dk
- Mobile: +45 20 46 12 01
Last updated by::VisitSvendborgturist@svendborg.dk

