©  Photo:

Geopark: Lyø

Lyø ligger sydvest for Faaborg, og er den vestligste ø i Geopark Det Sydfynske Øhav. Man kan komme til Lyø fra Faaborg med færgen, der også runder Avernakø.

Lyø er en moræneø, hvis mest karakteristiske landskabselement er to parallelle dalstrøg af usikker oprindelse i øens sydøstlige hjørne.

Der har gennem tiden været fremsat flere forskellige teorier om dannelsen, men de menes dog overordnet set at være dannet i den sidste del af Weichsel -istiden. Under dalsystemet befinder der sig imidlertid muligvis en endnu ældre ’delvist begravet dal’, der til en vis grad kan have været en styrende faktor under dannelsen af det synlige dalsystem.

Den vestlige del af øen er et hvælvet bakkedrag med en svag sydøst-nodvestlig orientering. Sydkysten er en udligningskyst med kystklinter med en bred vifte af aflejringer fra Eem, Weichsel og til dels Holocæn.

Lyø rummer en stor mangfoldighed af holocæne, marine kystformer, bl.a. vinkelforland, strandenge, strandsøer, strandvolde, laguner og oddedannelser.

Connect with us:

Geopark Det Sydfynske Øhav © 2024
English